Det kan være mere end almindeligt svært at beslutte sig for farver og maling til boligens vægge, og derfor ender mange med traditionelle hvide vægge i huset eller lejligheden - eller på kontoret.
Der er intet galt med hvide vægge, men valgt med omhu kan farver bidrage med utrolig meget stemning til boligen. Læs med her, og få nogle gode råd om valg af farver til hjemmet, kontoret eller boligforeningen.
Brug farvekortet rigtigt
Et farvekort skal altid ses i dagslys for at få den mest nøjagtige farvegengivelse. Når du har besluttet dig for, hvilken farve du gerne vil have, kan det være en god idé at gå en farvetone op – særligt, hvis der er tale om en kraftig farve. Det skyldes, at farver ofte kan virke ganske overvældende, når alle vægge er færdigmalet. Få eventuelt din maler eller farvehandler til at tone din foretrukne farve plus en lysere model for at have noget at sammenligne med.
Hvor skal malingen bruges?
Uanset hvilken farve du vælger, er den med til at skabe forandring og stemning i et nymalet rum. Brug eventuelt gardiner eller andre ting, der komplementerer eller danner kontrast til valget af farve på væggen.