Citymaleren udfører alle former for vådrumsbehandlinger. Eksempelvis spartling af fliser og vådrumsgips samt maling af vægge og lofter.
Det afgørende for at skabe en vandtæt overflade og et flot holdbart resultat, når badeværelset eller et andet vådrum skal males, er produktvalg og bundbehandling. Hos Citymaleren sørger vi for at behandle efter alle kunstens regler, så du ikke behøver bekymre dig om, hvorvidt love og regler er overholdt.
Regler for maling af vådrum
Den mest populære og benyttede malerbehandling i badeværelset er maling med vådrumsmaling på lofter og vægge. Vådrumsmaling er påkrævet, hvis der er vandpåvirkning direkte på den malede overflade samt 50 cm uden for vådzonen. Hvis højden på loftet er over 2,3 meter, kan der benyttes en maling med et mindre glanstrin.