Spartling og fuldspartling er ideelt til dig, der gerne vil have dine lofter og vægge helt jævne og glatte. Citymaleren udfører alle former for spartling samt den efterfølgende slibning af spartelmassen. Det sikrer dig et professionelt slutresultat, som det er svært at være andet end glad for.
Hvad er fuldspartling?
Når vægge og lofter fuldspartles, betyder det, at en ujævn overflade vha. spartelmasse bliver ’glattet ud’ til en jævn flade. Hvis spartelarbejdet udføres korrekt, får dine vægge og lofter en flot, glat overflade, der kan males efter slibning og grunding med forankringsgrunder. Hvis spartelarbejdet ikke udføres korrekt, får dine vægge et underligt ujævnt udseende med skygger og buler.
Citymaleren gør det rigtigt - første gang
Citymaleren har årelang erfaring i lige netop spartling, så du kan trygt regne med, at dine vægge vil være helt jævne og glatte efter endt spartling. Vi anbefaler, at der altid fuldspartles en eller to gange, når der skal opsættes filt, væv eller andre glatte vægbeklædninger efterfølgende.
Vi hjælper også gerne med at sætte filt eller væv op, hvis du ønsker det. Det er både en populær og flot løsning, der dels giver væggene en flot finish, dels forhindrer revnedannelser fra stød eller lignende.